Pinot Noir kendes primært som rødvin og for mange traditionalister er Pinot Noir lig med rød Bourgogne fra det nordlige Frankrig.  Men druen er også en hoveddrue i mousserende vine fra Frankrig og Australien/New Zealand. Når mousserende vin på Pinot Noir er klar i farven skyldes det, at man vinificerer vinen uden drueskindet, hvorved der ikke kommer farve i vinen. 

En elegant og frisk rødvin

Oprindeligt kunne Pinot Noir vin beskrives som en elegant og frisk vin med let tannin, typisk med duft og smag af lyse bær så som jordbær eller hindbær. Vinen er blød, og smyger sig langs ganen ned i halsen!!

Pinot Noir er en af de druer man kan spore længst tid tilbage. Ifølge kilder blev druen fundet for 2000 år siden blandt andre  ”vilde” druer.  Der voksede allerede Pinot Noir  i år 300 e.kr. i Bourgogne, og druen er beskrevet i 1300 tallet, af munke i Bourgogne. Disse havde god tid til og mulighed for at eksperimentere med druen, og dermed udvikle vinene.  Udvikling af druen har da også gjort at der i dag findes omkring 50 forskellige kloner af Pinot Noir druen, der alle har lidt forskellig karakter.  Således har flere hundrede års udvikling af druen medført at Bourgogne Pinot Noir er blevet blandt de dyreste og mest eftertragtede vine der findes, ja selv middelmådige Pinot Noir vine koster mange penge. Idag er de to største producenter af Pinot Noir Frankrig ( Bourgogne ) og USA ( primært Californien ).

Derfor er Pinot Noir lidt dyrere end andre vine

Der er nogle helt konkrete grunde til Pinot Noir er dyrere end andre vine. Druerne er vanskeligerer at producere, da disse kun yder optimale karakter hvis den dyrkes i det man betegner som vinmæssigt køligt klima, som f.eks  Bourgogne, Baden i Tyskland eller i kølige områder oversøisk.

Herudover skal vinmageren høre til blandt de bedste af sin slags, da druen er vanskelig at vinificere. Dette skyldes blandt andet at druen er meget tyndskinnet og vokser udsatte steder klimamæssigt i forhold til f.eks. frost og hagl både i forår og efteråret.  Dette medfører blandt andet også at det kan være svært at få en mørk vin med et tilfredsstillende tannin indhold idet farven og tanninen på Pinot Noir i modsætning til andre druer kun kommer fra skinnet. Derfor kræver det optimalt arbejde at få det bedste ud af denne drue.

Solgt som juice i Australien

Australien er ikke det oplagte Pinot Noir land – men landet er stort og tager man enten f.eks. til de relative kystnære områder af South Australia og Victoria er der gevinst. I området omkring Melbourne finder man Geelong og Yarra Valley som er er oplagt til Pinot Noir dyrkning. Ligeledes er Tasmanien oplagt til Pinot Noir men her bliver største delen ikke til lavet til færdig vin, men derimod solgt som juice til Australiens varmere områder f.eks. for at opnå mere syre i deres mousserende vine. Derved vil vinene også opnå mere elegance og på Tasmanien sparer man de omkostningerne ved at fremstille vinen.

Pinot Noir til meget konkurrence dygtige priser

Ikke mindst i New Zealand har man forstået at profilere sig på Pinot Noir. På 25 år har man fået sat sig selv på vinkortet som et af de bedste steder at dyrke druen . Endda kan man i Marlborough bryste sig af at have verdens største Pinot Noir mark. Skal man smage top Pinot Noir fra New Zealand kan man eksempel vis tage til Waipara nord for Christchurch eller til Central Otago på den sydlige del af Sydøen. I New  Zealands største distrikt  Marlborough laves også god og fin Pinot Noir til meget konkurrence dygtige priser!