Vi opsamler cookies til at gøre oplevelsen bedre. Når du benytter vores website, giver du samtykke til anvendelsen af cookies. Få mere at vide.
Inden for de seneste år har de økologiske og biodynamiske dyrknings- og produktionsmetoder vundet kraftigt frem. Vi ser det mere og mere økologiske grøntsager og kød, ja selv økologisk tøj og parfume kan købes!
Økologien har også fundet vejen til vinenes verden, men sjovt nok er det som om, at de vinproducenter, der ønsker at producere økologisk, ofte vælger det store spring til biodynamisk vinproduktion i stedet. Hovedforskellen på de 2 produktionsformer er, at økologien som sådan ikke stiller nogle krav til produktions formen og metoderne, den stiller blot krav om nogle for naturen fornuftige valg. Man må fx ikke sprøjte med bestemte kemiske stoffer, ikke bruge kunstgødning, ikke bruge genmodificerede planter mv. Den biodynamiske produktion, som i 1920’erne blev udviklet af den østrigske filosof og videnskabsmand Rudolf Steiner, går langt videre end den økologiske og stiller krav til selve produktionsmetoden. Måden hvorpå naturen og omgivelserne afspejler sig i vinmarken. Man kan tale om at biodynamik er en systemtilgang, hvor man ser hele vinmarken som en levende enhed, og hvor man via de biodynamiske dyrknings-metoder genopretter/bibeholder jordens mikroorganismer. Eksempelvis har undersøgelser vist, at jorden i en traditionel dyrket vinmark med nogle år på bagen er lige så død mikrobiologisk som sand i en ørken. Det er i en situation som denne at biodynamisk produktionsform kommer til sin ret. Man kan således kalde det vinproduktion på naturens præmisser. Biodynamisk vinproduktion tager udgangspunkt i at væksten i vinmarken er styret af de kosmiske kræfter. Når solen, månen, planeterne og stjernerne, har de rigtige placeringer i universet giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt mv. Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. F.eks. bør man kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Dette betyder således at arbejdet i vinmarken udføres ud fra de dage der er optimale for planterne og ikke optimale for vinavleren! Man må ikke bruge kemikalier i vinmarken, i stedet bruger man flydende udtræk af biologiske produkter som fx røllike, kamille, nælde, eg, mælkebøtter og baldrian. Ligeledes er kunstgødning forbudt. Mange gøder ved at dyrke en art bønner, der optager næringsstoffer gennem luftens CO2, der så om efteråret pløjes ned i jorden og formulder, og på den måde giver næring til planterne. Dette kan kombineres med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg. Det store spørgsmål er som om det virker? Det gør det, hvis den der udfører arbejdet virkelig ved hvad han laver. Nogle af de bedste (og desværre dyreste vine) er biodynamiske fremstillet. Typisk kan man smage, at vinen er mere levende og mineralholdig og på den måde afspejler omgivelser, hvor den er dyrket. En anden interessant ting er, at samtlige af de biodynamiske producenter, jeg har talt med, siger, at de specielt i dårlige år får langt bedre vine end de producenter, der producerer på traditionel vis. Der er ingen tvivl om at Europa er langt foran fx Australien og New Zealand, hvad biodynamisk vinproduktion angår. Navnlig er Frankrig meget langt fremme.