Sydafrika
Sydafrika – den moderne vinnation med en historie
Sydafrika var på Napoleonstiden kendt for en af verdens dyreste vine, den søde vin fra Constantia. Vinen laves også i dag. Den blev genintroduceret i 1991 af firmæt Klein Constantia under navnet ”Vin de Constantia”. Det er en fremragende sød vin.
Det er i den sydvestlige del af Sydafrika, at man finder de 100.000 ha, der bruges til vinfremstilling. Især områderne Parl og Stellenbosch lige vest for Capstaden samt den mindre region Constantia på østskråningerne af Taffelbjerget er navne, vi kender fra de danske vinhylder. Det er områder, der er påvirket af køligheden fra mødet mellem Atlanterhavet og det Indiske Ocean, og som derfor ikke bliver stegende varme.
Der laves både fremragende hvidvin og rødvin. Hvidvinsdruene er Chenin Blanc – i Sydafrika kaldet ”Steen” – som står for 20% af arealet, dernæst Sauvignon Blanc og den allestedsnærværende Chardonnay. Især Sauvignon Blanc kan give resultater, der er iblandt verdens bedste Sauvignon Blanc overhovedet.
Sydafrikas røde nationaldrue er Pinotage, en blanding af Pinot Noir og Cinsault. Den giver ofte vine med en markant røget baggrund. De mest spændende resultater opnås nok med vine på Cabernet Sauvignon alene eller sammen med Merlot. Ældre fadlagrede udgaver af disse vine får en spændende lighed med ældre vine fra Bordeaux. Andre Bordeaux–druer, der bruges er Cabernet Franc og Malbec
Shiraz er en drue på vej frem og kan give meget spændende resultater, medens Pinot Noir har det svært i Sydafrika og kun sjældent giver interessant vin.
Sydafrika vil nok blive et mere og mere betydende vinland, og priserne selv for vellagrede topvine er sammenlignet med tilsvarende vine fra Europa særdeles moderate. Så vinene fra Sydafrika er værd at holde øje med.
2 vare(r)
2 vare(r)

