Beskrivelse
Producent
Tahbilk
Tahbilk blev grundlagt i 1860 og er i dag den ældste familieejede vingård i staten Victoria. Den ligger ca. 120 km nord for Melbourne langs den østlige bred af Goulburn floden. Ejendommen dækker et område på ca. 1.200 ha og heraf er der tilplantet 126 ha med vin. Tahbilk er en af de største vingårde, hvor druerne stadig håndplukkes. Gården kom i familien Purbricks eje i 1925, og i dag er 3. og 4. generation involveret i marketing og produktion af vinene. Winemaker Alister Purbrick, der er uddannet på Roseworthy College, overtog i 1978 ledelsen og ansvaret for vinproduktionen. Gården er berømt for sine 2 store underjordiske kældre, der dateres tilbage til 1860 og 1875. Her opnås de perfekte forhold for lagringen af Chateau Tahbilks fremragende kvalitetsvine. Tårnet, der er afbildet på etiketten, står over den ældste kælder og er i dag et fredet nationalt monument.
Der dyrkes 14 klassiske druevarieteter. Druerne håndplukkes, og vinifikationen foregår efter klassiske gamle metoder kombineret med den nyeste teknologi. Fermenteringen af rødvinene foregår stadig i mere end 100 år gamle åbne egetræskar, lagringen foregår i de historiske, underjordiske kældre i gamle 2250 l vats, og flaskerne lagres i op til 6 år i hvælvingerne. Hvidvinene koldt-fermenteres i moderne anlæg og kun Chardonnay vinen fadlagres.
Igennem tiden har Tahbilk opnået mere end 1000 udmærkelser for deres vine på alle større vinudstillinger, og der hersker nationalt og internationalt stor respekt omkring denne perle blandt Australiens vingård.
Yderligere information
| Årgang | 1996 |
|---|---|
| Område | Goulbourn Valley, Victoria |
| Vintype | Rødvin |
| Druer | Cabernet Sauvignon |
| Alkohol | 13% |
| Volume | 0,75 l |
| Henlæggelse | Drikkemoden nu og kan gemmes op til 20 år. |